Menu

Alex Loughlan skifter til AB..

Steven Knudsen
02. september 2021 kl. 10:00
Alex Loughlan er desværre fortid i Herlev IF. Det er kendsgerningen efter at Alex på transfervinduets sidste dag, har sat sin underskrift på en kontrakt med nabo klubben AB.
AB som til dagligt befinder sig i toppen af 2. Division. 
Vi hentede Alex op i 1. holdstruppen fra vores serie 2 hold sidste sommer, og han har ikke set sig tilbage siden. 
Efter en kort tilvænningsperiode, har Alex siddet tungt på vores 9’er position siden, og været en vigtig brik på holdet.
Alex endte sidste sæson som topscorer i hele danmarksserien, og i indeværende sæson, er det blevet til to scoringer i den nye 3. Division. 
Der er ingen tvivl om at det er et kæmpe tab for os lige nu. Men omvendt kan det jo også bane vejen for et nyt skud på stammen.
Samtidig må vi som klub også være stolte over, at vi på så kort tid, har kunne udvikle en spiller til at gå fra serie 2 til 2. Division. Det betyder at vi gør mange ting rigtigt, og at vores træningsmiljø fungere.
Jeg vil på klubbens vegne, ønske Alex alt muligt held og lykke med de næste skridt i hans karriere.
Vi kan jo håbe at det ikke bliver et farvel, men blot et på gensyn til den store angriber. 
Sportschef 
Thomas Skov
Luk